---
title: "Overholdelse af godkendelse"
description: "Plejefamilier skal være opmærksomme på ikke at tage børn i pleje, som ligger uden for deres godkendelse"
date: "2024-10-08"
created: "2024-10-08"
---

[Hjem](https://tilsynmidt.silkeborg.dk/)

                    [Nyheder](https://tilsynmidt.silkeborg.dk/nyheder)

                [Overholdelse af godkendelse](https://tilsynmidt.silkeborg.dk/nyheder/overholdelse-af-godkendelse)



# Overholdelse af godkendelse

Socialtilsyn Midt oplever, at flere plejefamilier har børn i pleje, eller får tilbud om at få børn i pleje, som falder udenfor deres godkendelse. I skal som plejefamilie være opmærksomme på ikke at tage børn ind, som ligger uden for jeres godkendelse.

Det er væsentligt, at børnenes støttebehov ikke overskrider jeres godkendelse, da det i værste fald kan medføre sammenbrud i anbringelsen og i sidste ende kan medføre inddragelse af godkendelsen. Se eksempler nedenfor på hvilke støttebehov I er godkendt til som hhv. almen, forstærket og specialiseret plejefamilie:

Som **almen plejefam** **ili** **e** er I godkendt til at modtage børn med lette til moderate støttebehov, som blandt andet omfatter:

- Omsorgssvigt
- Trivselsproblemer
- Opmærksomhedsforstyrrelser
- Lettere fysiske, sociale og psykiske handicap

Som **forstærket plejefamilie** er I godkendt til at modtage børn med moderate til svære støttebehov, som blandt andet omfatter:

- Omsorgssvigt med fx angstproblematikker, højt skolefravær, selvskadende adfærd og selvmordstanker
- Følelsesmæssige, adfærdsmæssige og sociale udfordringer
- Misbrugsproblematikker
- Begyndende kriminel adfærd
- Fysiske eller psykiske handicap, hvor der er behov for opsyn og pleje.

Som **specialiseret plejefamilie** er I godkendt til at modtage børn med svære støttebehov, som blandt andet omfatter:

- Fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser
- Massivt omsorgssvigt
- Kriminel adfærd
- Seksuel grænseoverskridende/ krænkende adfærd

Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os.
